Posts Tagged ‘krig’

Thomas Rathsack kommer i krig med eliten

September 21st, 2009

Så kom beslutningen fra Fogedretten her kl 13 idag d. 21/09 2009. Thomas Rathsack’s bog “Jæger – i krig med eliten” kommer på gaden fra forlaget People’s Press.

Så jeg glæder mig til at få bogen tilsendt for naturligvis støtter man op om sagen ved at KØBE bogen ;)

Jeg har snakket med flere der har en fortid i Forsvaret og de har alle sagt at bogen ikke er nogen trussel for danske soldater i fremtidige missioner.

Dog er jeg uenig i den måde som Politiken har håndteret sagen. Jeg håber at Politiet rejser sigtelse mod Tøger Seidenfaden for at overtræde Thomas’ ophavsret og betaler en klækkelig bod.

Desværre er sagen ikke helt slut for Thomas. Forsvarets auditørkorps (deres advokater) skal nu undersøge om han har overtrådt sin tavshedspligt. Men hvorfor ikke begynde at være åben overfor offentligheden? Vi så det i Andy McNab’s bog om hans indsættelse i Irak. Vi så det i Chris Ryan’s “Ham der slap væk” om hvordan han gjorde da han undslap de Irakiske tropper.

Vi kommer til at se det fremover i flere bøger skrevet om missioner af soldater som har været i aktion – Bøger jeg glæder mig til at læse ;)

I krig med eliten

September 17th, 2009

Som alle andre var jeg også i onsdags på jagt efter en Politiken for at kunne læse Thomas Rathsacks bog “Jæger – i krig med eliten” og alle steder var den udsolgt. Dog var der enkelte steder som fik en ekstra leverance.

Jeg vil lige sige at jeg HAR bestilt bogen hos Saxo og venter blot på at den bliver udgivet. Men først på mandag ved vi om den vil blive udgivet.

Fra onsdag eftermiddag til torsdag aften lykkedes det mig at komme igennem hele bogen. Undervejs prøvede jeg at finde ud af hvilke passager som Forsvaret vil have fjernet (først var det passager og derefter afsnit og nu hele bogen), men de eneste steder jeg kan komme på er hvor han er livvagt for en undercover agent eller hvor man får navne og steder på hvor danske soldater bliver dræbt.

Alle andre ting (hvordan de gør og hvad de bruger) er noget som man kan finde ud af hvis man søger efter det.

Jeg elsker at læse bøger. Jeg kan forsvinde fra omverdenen og bare sidde fordybet i en god bog. Og denne bog er absolut en af de rigtige gode hvor der bliver fortalt om de missioner som Jægerne har været på. Selv har jeg hørt om at der var nogle Jægere i Irak og Afganistan, men at de ligefrem havde sendt alle Operative Jægere afsted kom lidt bag på mig.

Dog syntes jeg at det nummer som Politiken lavede med at udgive hele bogen var at gå over stregen. De kunne vel have ventet til efter Fogedretten og hvis den blev trukket tilbage. Nu har over 100.000 danskere læst bogen, men uden at Thomas Ratsack har fået noget ud af det.