Der kører en heftig debat på Amino.dk om man skal vælge hostet webshop eller en open source. Det er ikke til at sige hvad der er bedst, for det afhænger helt af den der skal bruge det. Debatten kører lidt på at noget er godt for nørden og andet er godt for ekøbmanden.
Jeg mener dog at det afhænger af hvem der skal bruge det. En god ekøbmand kan tjene godt med penge på en statisk html-side
Jeg vil lige prøve at remse fordele og bagdele op mellem de 2 typer:
Fordele ved Open Source:
- Selve programmet er gratis
- Der er som regel mange der bidrager til det. Dette kan gøre at koden bliver kigget igennem af mange
- Der er mange moduler der kan downloades gratis
- Du skal kun betale en lille smule for hosting
Bagdele ved Open Source:
- Du skal selv eller kende en der kan udvide det hvis det er nødvendigt
- Hvis din webhotel udbyder ikke tilbyder backup skal du selv sørge for det
- Din webhotel udbyder tilbyder ikke support (men tit har programmet et forum)
- Et nyt modul kan være crap. Så du skal finde det rigtige
Fordele ved Hostet:
- Din webhotel udbyder tilbyder support i programmet
- Du skal ikke tænke på om det kører som det skal. Din udbyder har ansvaret for det
Bagdele ved Hostet:
- Du kan ikke tage det med dig hvis du vil skifte webhotel (f.eks. ved konkurs)
- Det koster mere pr. måned i leje end Open Source
- Du kan ikke selv udvide det med nye moduler
- Du kan tit ikke trække dine data ud (godt hvis du skal skifte system eller til backup)
- Tit koster ekstra moduler ekstra penge (moduler som burde være standard)
Jamen hvad skal man så vælge når der både er fordele og bagdele ved begge muligheder? Ved at spørge på debatten, så får du svar i begge lejre, så du skal gøre op med dig selv om følgende:
- Har du den tekniske viden til at installere programmet og installere opdateringer/moduler
- Hvordan er supporten på systemet
- Er SEO (søgemaskine optimering) en del af produktet (her bør du ikke betale ekstra for en naturlig ting)
- Kan du selv bestemme hvordan dit design skal se ud og har du 100% frit råderum?
- Skal du skifte system, så tænk på “301 redirect”.