Archive for the ‘IT’ category

Brug ikke e-cart.dk – de er nogle amatører på webshops

February 27th, 2011
Efter en dialog med e-cart.dk så har jeg besluttet mig for at fjerne indholdet i posten. Der var utilfredshed med det jeg havde skrevet men jeg står stadig fast ved det.

Årsagen til at jeg har fjernet teksten er at jeg selv er ved at arbejde på min egen webshop som skal blive koblet op på Umbraco CMS’et.
Jeg vil derfor ikke stå som konkurrent der rakker ned på en anden konkurrent. Istedet vil jeg blot sætte mig for at give bedre service overfor mine kunder.

Spær søgemaskinerne fra din administration

September 13th, 2010

Jeg blev her til aften kontaktet af en webshop-ejer som var ude af sig selv. Vedkommende fik en besked fra en kunde om at man kunne finde et faktura nummer ved at søge på Google.

Jeg afprøvede teorien og ganske rigtigt – det blev fundet i admin hvor jeg kunne se fakturanummeret. Derefter gik jeg lidt dybere ned i det og så at søgemaskinerne åbenbart har et hul ind i den shopløsning som der bruges. Der blev funder over 200 resultater hvor jeg bare søgte på “domænenavn/admin”. I dette tilfælde er et osCommerce som er “synderen”.

Så har du en webshop så prøv følgende søgetekst:

links:www.[dit domænenavn].dk/admin site:[dit domænenavn].dk

“admin” skal du udskifte med stien til din administration.

Hvis den er lukket af, så skal der ikke komme nogle resultater. Findes der bare ét resultat, så skal du enten have fat i din leverandør eller programmør og forklare dem at det her ikke går.

Søgemaskinerne bør ikke kunne få adgang ind til hjertet på en webshop eller hjemmeside. Hvis de kan finde derind, så kan hackerne også.

Danske domæner er usikre

January 4th, 2010

K:L:O:N:K klokker i det..

Hvis man som privatperson ejer et dk-domæne så er chancerne for at det kan tages fra en stor. Der er lige opstået en ny sag hvor et domæne har været i privateje i 8 år og et firma nu ønsker at overtaget det. Ejeren benytter allerede domænet i form af forskellige subdomæner og mail. Flere af hans venner har en email adresse på domænet så der er masser af trafik.

Først prøver firmaet at forklare at de har brug for domænet for at udvide deres forretning (lyder smart nok) og ejeren meddeler dem at han vil høre sine samarbejdspartnere om det. Da de siger nej, så begynder firmaet pludselig at snakke om advokat.

Nu trækker domæne-ejeren jo naturligvis i land og siger at al kommunikation er udelukket. Forståligt.

Det er utroligt at man som privatperson ikke er sikret et domæne man har haft i lang tid uden at der absolut skal være trafik på www.

Desværre er det ikke domæne-klagenævnet der er problemet her. Det er domæneloven. Det er forkasteligt at et firma bare kan kræve et domæne fordi de “har brug for det” og fordi der ikke findes noget på www.

Ud fra de sager der har været det sidste års tid er konklusionen helt klar: Undgå dk domæner fremover hvis du er privatperson. Ellers registrer er firma som ejer domænet.

Fjerne SVN mapper

October 5th, 2009

Når man sidder og bruger SVN og skal eksportere et projekt til en anden mappe eller til en kunde, så har man brug for at fjerne alle SVN mapperne og info i projektet.

Nu har de heldigvis tænkt på det (dem der har lavet SVN), men det kan ske at man IKKE har adgang til det. Så er der en anden måde som gør det hele meget nemmere.

Lav en .reg fil i notepad og navngiv den f.eks. “RemoveSVN.reg”

Filen skal have følgende indhold:

Windows Registry Editor Version 5.00

[HKEY_LOCAL_MACHINE\SOFTWARE\Classes\Folder\shell\DeleteSVN]
@=”Delete SVN Folders”

[HKEY_LOCAL_MACHINE\SOFTWARE\Classes\Folder\shell\DeleteSVN\command]
@=”cmd.exe /c \”TITLE Removing SVN Folders in %1 && COLOR 9A && FOR /r \”%1\” %%f IN (.svn) DO RD /s /q \”%%f\” \”"

Dobbeltklik på filen og sig ok til at den må rette i Registry. Nu kan du så højreklikke på mappen du skal have renset og der vil være et puntk der hedder “Delete SVN Folders”. Vælger du det punkt får du et vindue som sletter alle SVN informationer i mappen.

Stor tak til Jon Galloway som kom med tippet :)

Kontroller dine links

September 15th, 2009

Hvis man vil højt på udvalgte søgeord, så er der mange ting man kan gøre på sin hjemmeside, men én af de ting som man tit springer over fordi det er noget der tager tid er linkbuilding. Hvis man har en webshop og vil have et link ind på en produktside (her skal man naturligvis lande på siden hvor købsknappen er) så er det tit at linkkataloger ikke kan bruges fordi de kun vil have ét link i deres katalog til hjemmesiden og dette peger som regel på forsiden.

Man kunne jo så betale en blogger for at skrive en tekst om produktet og linke til det. Men hvad koster sådan et link? En forretning jeg har snakket med har betalt 250,- for et link til ét produkt. Forestil dig hvad det vil koste hvis man har 100 eller 1000 produkter.

En bagdel ved at man køber link og tekst til andres blog, er at man er 100% i deres vold. Hvis de vil lukke deres blog ned, så kan de bare gøre det. 

Så det optimale er at man SELV kontroller de blogs hvor ens link skal være. Her er WordPress en god blog fordi den er nem at styre og opdatere.

Sådan gør du

  1. Find 10 forskellige webhoteller
  2. Køb 10 forskellige domænenavne. Hvis du ikke kan finde på et domænenavn, så kan du tage din hånd og banke den ned i tastaturet og købe det domænenavn med de bogstaver der kommer frem (bruger selv den metode).
  3. Download WordPress følgende WordPress plugins:
    a) All In One SEO Pack (http://downloads.wordpress.org/plugin/all-in-one-seo-pack.zip)
    b) WP Auto Tagger (http://downloads.wordpress.org/plugin/wp-auto-tagger.zip)
  4. Download en template til hver blog (du skal have 10 forskellige) 
  5. Upload WordPress filerne til de forskellige webhoteller
  6. Opret forskellige brugernavne på de enkelte blogs. (sørg for at notere brugernavne og adgangskoder)
  7. Du skal IKKE have Google Analytics eller Google Adsense på dem. (På den måde er der ikke nogen forbindelse imellem dem) 
  8. Når du har installeret WordPress så skal du ind i hver enkel og sætte den op. Du skal gå ind i Indstillinger – > Permanente links og vælge ”Egen struktur ” og indsætte ”/%postname%.htm” (uden gåseøjne). Derved vil du lave URL’en søgemaskinevenlig.
  9. Start med at blogge ;)

Når du skriver et blogindlæg så skal du sørge for at udskifte nogle sætninger hvis du vil have det ud på flere blogs (du har jo 10 at råde over nu). Hvis du nu har 10 forskellige indlæg så skal du lægge dem på hver sin blog med 1-2 indlæg om dagen. Så efter ca. 7-8 dage har du 10 links ind til din hjemmeside. Du kan jo nu sørge for at hvis du sælger sko, at hver tekst omhandler lige præcis ét bestemt mærke og der linkes direkte til købssiden for det pågældende mærke.

For at skabe noget variation i teksterne, så kan du prøve at få andre butikker med på vognen. På den måde bliver der skabt levende blogs der aktivt linker til produkter. Se dét er noget som søgemaskinerne er glade for ;)

Husk på at grunden til at vi laver disse blogs er ikke for at alm. brugere skal besøge dem. Dem er vi ligeglade med på dette område. Det vigtigste er at søgemaskinerne kommer forbi ;)

Risiko

Der er en risiko ved alt. Også ved det vi har gjort her. Du kan komme ud for at søgemaskinerne får mistanke om det og udelukker enten dine blogs eller din hjemmeside. Men på den anden side… hvorfor skulle de udelukke aktive blogs fra deres index?

Backup? Hvad er det

August 2nd, 2009

I kølvandet på nogle konkurser i IT branchen (og i særdelshed i hosting-branchen) har kunderne tit stået med håret i postkassen fordi de ikke kunne få en backup af deres hjemmeside fra leverandøren. Men hvor ligger ansvaret for backuppen?

Der er tit snak om at man selv skal tage backup af sin hjemmeside, så man har den liggende hvis uheldet skulle være ude (det er hurtigt ordnet med FTP). Men hvad nu hvis man ikke kan få adgang til at downloade sin hjemmeside og data? Så ligger ansvaret vel hos hosting-udbyderen.

Vigtige spørgsmål

To ting du bør spørge din hosting-leverandør om er:

1) Hvor tit tager I backup af mine data?

2) Ligger backup’en i firmaet eller hos ekstern leverandør?

Men hvor tit er en backup nødvendig? Er det 1 gang om ugen? 1 gang om dagen? Selv tager jeg i mit firma backup 2 gange om dagen med 12 timers mellemrum og backup’en ryger naturligvis ud af huset. Jeg har kendskab til firmaer som tager backup én gang i timen.

Nogle hostingfirmaer som udbyder webshops tilbyder at tage backup…… hvis kunden betaler for det. Spørgsmålet er så: Er det en fornuftig indstilling? Hvorfor ikke sige til kunden “Vi tager backup af dine data (og har lagt lidt oveni prisen)”. Men her kommer nok en vigtig faktor ind som netop er prisen. Mange kunder tænker mest på prisen når de skal leje en webshop. Jeg har sågar læst i debatten om folk der vil have en webshop gratis… !?

Uanset hvor stort hostingfirmaet er, så bør backup’en altid ligge udenfor deres egne vægge.

Vi så problemet med NeedHost der gik konkurs og hvor kunderne ikke kunne hente deres hjemmesider og databaser. Hvis backup’en lå eksternt, så var muligheden for at de kunne få deres data meget størrer. Men her gik Surftown ind og skabte den debat som gjorde det nødvendigt for den tyske leverandør af serverne at starte dem op, så kunderne kunne få deres backup.

Vi så problemet i starten af uge 6 hvor en webshop leverandør fik lukket sine servere (jeg har valgt ikke at nævne navne) og kunderne var nervøse for om de skulle finde et nyt sted og sidde og uploade 4-5000 forskellige varer med billeder. Heldigvis blev serverne startet op igen.

Hvad koster en backup egentligt?

Kigger man på Nordic Backup som er forholdsvis billig med deres priser vil 10 GB koste 100 kr om måneden. Det betyder at 1 GB vil koste 10 kr. Det bliver billigere jo mere plads der er behov for. Tager man 100 GB så koster det 650 kr om måneden. Har hostingfirmaet så 100 webshops der hver kan have 1 GB plads (som burde være rigeligt) så koster det kun 6,5 kr pr måned for én butik!!

Nu er prisen jo så for den rå backup. Der er også lidt trafik, opsætning af backup og endelig skal backup’en også testes…

Til slut….

Få så taget den backup af din hjemmeside ;)

Hostet eller Open Source

August 1st, 2009

Der kører en heftig debat på Amino.dk om man skal vælge hostet webshop eller en open source. Det er ikke til at sige hvad der er bedst, for det afhænger helt af den der skal bruge det. Debatten kører lidt på at noget er godt for nørden og andet er godt for ekøbmanden.

Jeg mener dog at det afhænger af hvem der skal bruge det. En god ekøbmand kan tjene godt med penge på en statisk html-side :)

Jeg vil lige prøve at remse fordele og bagdele op mellem de 2 typer:

Fordele ved Open Source:

  • Selve programmet er gratis
  • Der er som regel mange der bidrager til det. Dette kan gøre at koden bliver kigget igennem af mange
  • Der er mange moduler der kan downloades gratis
  • Du skal kun betale en lille smule for hosting

Bagdele ved Open Source:

  • Du skal selv eller kende en der kan udvide det hvis det er nødvendigt
  • Hvis din webhotel udbyder ikke tilbyder backup skal du selv sørge for det
  • Din webhotel udbyder tilbyder ikke support (men tit har programmet et forum)
  • Et nyt modul kan være crap. Så du skal finde det rigtige

Fordele ved Hostet:

  • Din webhotel udbyder tilbyder support i programmet
  • Du skal ikke tænke på om det kører som det skal. Din udbyder har ansvaret for det

Bagdele ved Hostet:

  • Du kan ikke tage det med dig hvis du vil skifte webhotel (f.eks. ved konkurs)
  • Det koster mere pr. måned i leje end Open Source
  • Du kan ikke selv udvide det med nye moduler
  • Du kan tit ikke trække dine data ud (godt hvis du skal skifte system eller til backup)
  • Tit koster ekstra moduler ekstra penge (moduler som burde være standard)

 

Jamen hvad skal man så vælge når der både er fordele og bagdele ved begge muligheder? Ved at spørge på debatten, så får du svar i begge lejre, så du skal gøre op med dig selv om følgende:

  • Har du den tekniske viden til at installere programmet og installere opdateringer/moduler
  • Hvordan er supporten på systemet
  • Er SEO (søgemaskine optimering) en del af produktet (her bør du ikke betale ekstra for en naturlig ting)
  • Kan du selv bestemme hvordan dit design skal se ud og har du 100% frit råderum?
  • Skal du skifte system, så tænk på “301 redirect”.